Danmark

KRIS-Danmark står for Kriminelles Revanche I Samfundet og består af undervisningstilbud, en fængselsgruppe og socialrådgivere.

Undervisningen er kerneydelsen i KRIS-Danmark, og varetages af uddannet personale. Den foregår i grupper og finder sted i København.

Fængselsgruppen forestår opsøgende arbejde i danske fængsler og arresthuse med henblik på rekruttering af deltagere til undervisningsforløb. Fængselsgruppen formidler endvidere oplysning og markedsføring af Kris-Danmarks tilbud til målgruppen af kriminelle, fængselspersonale samt andre professionelle på området.

Socialrådgiverne i KRIS-Danmark forestår visitation til undervisning samt botilbud. Dette foregår i tæt samarbejde med socialrådgiverne i Kriminalforsorgen. Endvidere står socialrådgiverne til rådighed for deltagerne med almen rådgivning og er behjælpelig med udarbejdelse af handleplaner. Herunder i samarbejde med Jobcentre og andre relevante samarbejdspartnere.

Målsætningen er, at det samlede tilbud er medvirkende til, at der ved endt undervisningsforløb forligger en plan for beskæftigelse eller uddannelse for den enkelte deltager.

LÄNK TILL HEMSIDA